|
|
|
|
|
|
Arkitekter tegner fremtidens biogasanlæg
Landbrugsavisen.dk, mandag den 7.maj
Eksperter skal tegne skitser for syv nye biogasanlæg. Landskabsarkitekter fra Videncentret for Landbrug er med i projektet
Landskabsarkitekter fra Videncentret for Landbrug skal være med til at forme fremtidens danske biogasanlæg. Det sker i forbindelse med et nyt projekt om biogasanlæg, arkitektur og landskab som Naturstyrelsen og Realdania står bag. Det er en udfordrende opgave at få de store biogasanlæg til at passe ind i landskabet og skabe færrest mulige gener for områdets naboer. - Når man siger biogasanlæg, så tænker de fleste at det er grimt, lugter og giver transportproblemer, men sådan behøver det ikke at være. Man kan sagtens bygge biogasanlæg der passer ind i natur og landskab, har reducerede lugtgener og som ikke nødvendigvis er en torn i øjet på lokalbefolkningen, siger Kræn Ole Birkkjær, arkitekt og landskonsulent på Videncentret for Landbrug. Han er involveret i Naturstyrelsens projekt som en del af en overordnet ekspertgruppe, der skal vurdere standarden af de syv biogasanlæg der skal tegnes og udformes i forbindelse med projektet.
|
|
|
|
|
| Innovationsnetværket for Biomasse v/ Agro Business Park · Niels Pedersens Allé 2 · DK-8830 Tjele · Tlf. +45 8999 2500 · Fax +45 8999 2599 · info@agropark.dk |
|
|