|
|
|
|
|
|
Ny rapport: EU’s politik om biobrændstof skaber sult
u-landsnyt.dk, onsdag den 25.4
EU’s krav om 10 procents brug af vedvarende energi i transportsektoren i 2020 har ødelæggende konsekvenser for mennesker i udviklingslande Det konkluderer en ny rapport fra ActionAid. Alligevel har hverken Danmark eller EU indtil nu tænkt sig at ændre politikken. Rapporten ’Fuel for thought’ viser, at EU’s øgede efterspørgsel på biobrændstof vil skabe øgede fødevarepriser i en tid, som i forvejen er præget af ekstraordinært høje priser internationalt. Alene mellem juni 2010 og februar 2011 er over 44 millioner sendt ud i sult på grund af de stigende priser. Rapporten viser, at EU’s efterspørgsel på biobrændstof vil betyde at prisen på fødevarer stiger til et kritisk niveau frem til 2020. Olieholdige frø vil stige 33 procent, majs vil stige 22 procent, sukker vil stige 21 procent og hvede 16 procent. Derfor opfordrer ActionAid og Mellemfolkeligt Samvirke i en pressemeddelelse onsdag EU’s politikere til at droppe lovkravet om brug af vedvarende energi i transportsektoren, indtil ikke-skadelige energikilder (som f.eks. visse 2. generations biobrændstoffer) er tilstrækkeligt udviklede til reelt at være vedvarende. - Selvfølgelig skal vi satse på vedvarende energi og også gerne reelt bæredygtige biobrændstoffer, siger forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, Trine Pertou Mach og føjer til: - Men lige nu er der desværre sket det, at vores behov i Europa tvinger tusindvis af mennesker bort fra deres land i udviklingslande og skaber dyrere priser på fødevarer i en tid, hvor over en milliard sulter. Det må politikerne simpelt hen ikke sidde overhørigt.
|
|
|
|
|
| Innovationsnetværket for Biomasse v/ Agro Business Park · Niels Pedersens Allé 2 · DK-8830 Tjele · Tlf. +45 8999 2500 · Fax +45 8999 2599 · info@agropark.dk |
|
|