|
|
|
|
|
|
Pig City på vej mod realisering
Dr.dk/P1, tirsdag den 21. februar
Pig City er et projekt der kombinerer svine- og tomatproduktion i et system, som producerer efter økologiske principper, er selvforsynende med energi og hvor alle affaldsstoffer bliver genbrugt. Før svinene kan flytte ind i Pig City skal projektet igennem en længere godkendelsesprocedure, som nu er gået i gang. - Vi vil prøve at skabe fremtidens fødevareproduktion, på nogle helt nye værdier, siger Sørren Hansen. En miljø- og klimavenlig bondegård er ikke nødvendigvis en fjern utopi. I landmand Sørren Hansens vision er det en kæmpe svinestald i kælderniveau med et tomatgartneri på toppen. Al gødning ryger gennem et biogasanlæg, som producerer energi og gødningsprodukter, der er lette at dosere helt præcist, så næringsstofferne ikke gør ravage i naturen. Tomaterne gror i varmen fra svinene og bruger den CO2, som dyrene udånder. Energien fra biogasanlægget bliver suppleret med strøm fra seks små vindmøller og et mindre solcelleanlæg. Sørren Hansen ejer projektet sammen med tomat-gartner Mads Pedersen. Realdania støtter udviklingsarbejdet, Cowi står for rådgivningen. Både Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse er positive over for konceptet. Miljøbelastningen bliver minimeret, og selv om grisene skal gå i en kælder og ikke kommer ud, får de ovenlys og en staldindretning som gør dyrevelfærden væsentligt bedre end i almindelige produktionsbygninger.
|
|
|
|
|
| Innovationsnetværket for Biomasse v/ Agro Business Park · Niels Pedersens Allé 2 · DK-8830 Tjele · Tlf. +45 8999 2500 · Fax +45 8999 2599 · info@agropark.dk |
|