|
|
|
|
|
|
Udstilling om miljøteknologi
Maskinbladet.dk, mandag den 7.maj
Ny udstilling om fremtidens teknologier for både landmanden og miljøforkæmperen
Nu åbner en ny udstilling om innovative miljøteknologier, der kan få en hovedrolle i fremtidens bestræbelser på at reducere landbrugets udvaskning af kvælstof og fosfor. Ifølge arrangøren Agro Business Park, er udstillingen med navnet "Win-win technologies for nutrient management" centreret om forskellige miljøteknologier som for eksempel ekstrudering af græs fra naturarealer som en ny og lovende forbehandlingsteknologi til biogasproduktion. Desuden vises der mobil separation af gylle med en ny teknologi, som sikrer, at frisk gylle kan separeres direkte opsuget fra stalden. Ydermere ses der eksempler på kontrolleret dræning, som gør landmanden i stand til at regulere vandspejlet i marken til gavn for både miljøet og udbyttet. Agro Business Park investerer cirka tre millioner kroner i de ovennævnte teknologier. Med "Win-win technologies for nutrient management", der åbnes samme dag som Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM) afholder årsdag, og Agro Business Park afholder generalforsamling, starter Agro Business Park samtidig en ny og dynamisk udstillingsform, hvor virksomheder under skiftende temaer får mulighed for at udstille deres innovative teknologier i den store foyer i forskerparken. "Win-win technologies for nutrient management" er en mobil udstilling, der er etableret med tilskud fra EU's Østersøprogram via det strategiske projekt ”BalticCOMPASS”.
|
|
|
|
|
| Innovationsnetværket for Biomasse v/ Agro Business Park · Niels Pedersens Allé 2 · DK-8830 Tjele · Tlf. +45 8999 2500 · Fax +45 8999 2599 · info@agropark.dk |
|
|