Dansk English
Biomasse
Processer
Brændsler
Markedsmuligheder
Teknologi
Øvrige emner
Inbiom publikationer
Finanseringsmuligheder
Lovgivning
Ordforklaringer
Links

Du er her: Home Viden Teknologi

Demonstration af Zitta-Systems®


Op mod 90 % af husdyrgødningen i Danmark håndteres som gylle. Da indholdet af organisk stof normalt kun udgør 3 - 8 % er biogaspotentialet pr. ton gylle som udgangspunkt lavt. Med forskellige separeringsteknologier er det muligt at producere en tørstofrig fiberfraktion med en højere energitæthed. For husdyrgødningsbaserede biogasanlæg vil større mængder gylletørstof imidlertid give risiko for kvælstofhæmning af processen og faldende biogasudbytter.

 

Re-N Technology har udviklet et samlet koncept, Zitta-Systems, til opkoncentrering af gylletørstof og samtidig reduktion af kvælstof-indholdet i biogasanlægget. Der er tale om et modulopbygget system, hvor behandlingen af gyllen sker i flere trin. I processen anvendes et additiv, Sci-Nox, som leveres af Re-N Technology. En skematisk oversigt over Zitta-Systems er vist i figuren herunder. 

Som resultat af behandlingen i Zitta-Systems produceres tre fraktioner, som efterfølgende kan anvendes til forskellige formål. Således kan gødningsfraktionerne anvendes til fremstilling af handelsgødning i et modul udviklet af Re-N Technology.

 

AgroTech har gennemført en demonstration af Zitta-Systems over en syv-ugers periode fra juni til august 2011. Modulet til fremstilling af handelsgødning var ikke installeret på det anlæg, som blev demonstreret. Formålet med demonstrationen var: 

  • At kortlægge hvordan input-væskestrømmene fordeler sig på output væskestrømme efter behandling i Zitta-Systems.
  • At vise hvor meget næringsstof- og tørstoffattig væske, der kan ledes udenom biogasanlægget som følge af Zitta-Systems.
  • At bestemme el-forbruget til Zitta-Systems og dekantercentrifugen.
  • At vise driftssikkerheden af Zitta-Systems over en periode på ca. 2 måneder

Det lå udenfor rammerne af demonstrationen at tilvejebringe en egentlig dokumentation for effektiviteten, men en proof-of-concept-test af Zitta-Systems gennemføres i Holland.

 

Rapporten med resultater fra demonstrationen kan downloades her

 

Kontakt gerne Thorkild Q. Frandsen ved spørgsmål eller kommentarer: tqf@agrotech.dk   

 

Demonstrationen er gennemført som led i INBIOMs aktiviteter indenfor bioenergi og miljø med støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen.



Innovationsnetværket for Biomasse v/ Agro Business Park · Niels Pedersens Allé 2 · DK-8830 Tjele · Tlf. +45 8999 2500 · Fax +45 8999 2599 · info@agropark.dk
Agro Business Park A/S Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Minsiteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Cluster Management Excellence